Karenstid er den tidsgrænse, rytterne skal nå i mål inden for på en etape i et etapeløb. Kommer en rytter for langt efter vinderen, bliver rytteren som udgangspunkt taget ud af løbet og må ikke starte næste dag. Karenstiden kaldes også tidsgrænsen.
Læs videre
Sådan bliver den beregnet
Grænsen er en procentdel af vinderens tid, som bliver lagt oven i vinderens tid. Hvor stor procentdelen er, står i løbets reglement og afhænger af etapens type. På flade etaper, hvor feltet ofte kommer samlet ind, er margenen lille. På bjergetaper og enkeltstarter er den større. I Tour de France afhænger procentdelen også af vinderens gennemsnitsfart, så en hurtig etape giver en større procentdel.
Gruppettoen
På bjergetaper samler sprintere og trætte hjælperyttere sig ofte i en gruppe bagerst, kaldet gruppettoen eller bussen. Gruppen kører i et tempo, der skal holde den inden for karenstiden, så rytterne sparer kræfter til de næste dage. Det kræver, at nogen holder øje med uret og regner baglæns fra vinderens tid.
Undtagelser
Løbsjuryen kan i særlige tilfælde lade ryttere fortsætte, selv om de er kommet for sent, fx efter et stort styrt eller i ekstremt vejr. I nogle løb mister ryttere, der får lov at fortsætte, deres point i pointkonkurrencen.
Også motionsløb kan have en tidsgrænse, hvor du ikke får en officiel tid, hvis du kommer senere i mål.
Slå også op under etape, sprinter, bjergrytter og grøn trøje.