Tête de la course er et fransk udtryk, der bogstaveligt talt betyder “hovedet af løbet.” Det anvendes i cykelløb for at beskrive den førende rytter eller gruppe af ryttere, der er i spidsen af løbet på et givent tidspunkt. Udtrykket bruges flittigt under cykelløb, især i Tour de France, for at identificere hvem der fører løbet, hvilket er afgørende for at forstå løbets dynamik og strategi.
Når kommentatorer eller cykelløbsrapporter nævner “tête de la course,” henviser de til de ryttere, der enten har brudt væk fra hovedfeltet (pelotonen) eller er i front i et udbrud. Disse ryttere kan være i gang med et solo-angreb, en mindre gruppe af udbrydere, eller en større gruppe, der arbejder sammen for at opretholde et forspring. At være “tête de la course” er ofte både fysisk krævende og taktisk komplekst, da det kræver konstant opmærksomhed på pacing, afstanden til forfølgerne og de resterende kræfter.
At være i front giver rytteren eller rytterne en strategisk fordel, da de har kontrol over løbet og kan diktere tempoet. Det kan også være en ulempe, da det kræver mere energi at bryde vinden, sammenlignet med at køre i en gruppe, hvor ryttere kan skiftes til at tage føringen og dermed spare energi. Derfor er timingen og samarbejdet mellem rytterne i “tête de la course” afgørende for, om deres forsøg på at holde sig foran vil være vellykket.
