En laktattærskel er den intensitet, hvor mængden af laktat i blodet begynder at stige. Ved lav intensitet fjerner kroppen laktat i samme tempo, som det dannes. Når du træder hårdere, dannes der mere, end kroppen når at fjerne, og laktaten hober sig op. I daglig tale kaldes laktat ofte mælkesyre.
Læs videre
To tærskler
- Første tærskel (LT1): her begynder laktaten at stige over hvileniveauet, ofte omkring 2 mmol/l. Under den kan du køre længe og roligt.
- Anden tærskel (LT2): her stiger laktaten hurtigt, ofte sat til omkring 4 mmol/l. Over den kan du kun holde tempoet i begrænset tid.
Der findes flere definitioner og testmetoder, så tallene er tommelfingerregler og ikke faste grænser.
Sådan måles og bruges den
I et testcenter kører du en test, hvor belastningen øges trin for trin, og der tages små blodprøver, fx fra fingeren eller øreflippen. Uden blodprøver kan du lave en felttest. Joe Friel beskriver fx en 30 minutters enkeltstart, hvor gennemsnitspulsen i de sidste 20 minutter giver et bud på din tærskelpuls. I cykling bruges FTP ofte som et praktisk mål for effekten omkring tærsklen. Tærsklen kan flyttes med træning, så du kan holde en højere effekt, før laktaten hober sig op.
Laktat får tit skylden for ømme muskler dagen efter, men den forklaring er forladt. Laktatniveauet er normalt igen inden for cirka en time efter træningen.